Jeg er under uddannelse til ID-Psykoterapeut og tilbyder samtaleterapi – til reduceret pris.
I terapien arbejder jeg ud fra et bredt spekter af psykologiske traditioner og terapeutiske metoder, der tilpasses dig og din proces. Og afsættet i samtalen er det, der fylder i dig.
Målet for terapien er ikke at slippe af med det, der udfordrer dig, hvad enten det føles svært, smertefuldt, kaotisk eller umuligt at rumme, men derimod at give det plads.
I mit terapeutiske rum gør jeg mig umage med at møde både dig og din udfordring i respekt og rummelighed. Og i mit terapeutiske arbejde støtter jeg dig i din proces med at øge din bevidsthed om lagene i din udfordring, såvel som i dig selv.
Alle udfordringer i livet indeholder udviklingspotentiale. Derfor er psykoterapi også selvomsorg; ligesom det i høj grad er modet til forandring.